Min kommunikation med Ara: Følelsesmæssig intelligens

(Følelsesmæssig intelligens handler blandt andet om evnen til at være bevidst om samt kunne håndtere og udtrykke egne følelser. Det handler også om empati og har afgørende betydning for vores evne til at indgå i sociale relationer.)

Jeg lærte engang, at der findes ikke rigtig og forkert; der er kun anderledes. Det synes jeg er en rigtig god ting! Andre forældre kommunikerer anderledes med deres børn, end jeg selv gør. Derfor er udbyttet også forskelligt. Så med det i mente og i forbindelse med ugens konfliktløsning i 0. klasse, vil jeg gerne dele lidt om min kommunikation med mit eget barn. Jeg siger ikke, at det er den rigtige måde, jeg siger bare - det er en måde.

Hjælp barnet med at sætte ord på følelserne. Tal gerne ud fra dig selv!
Børn lærer af det de ser, og hvis de ser et snævert følelsesregister udfoldet, er det sandsynligt, at de vil forsøge at skjule egne følelser. Det kan være forbundet med skam at være vred eller ked af det, fordi det opleves som noget, der ikke er tilladt... "Hold op med at sidde og surmule" eller "Du forpester stemningen med dit sure fjæs" kan være noget mor eller far siger "med et glimt i øjet" - men børn tolker ikke den slags analog signaler og hører kun de ord, som bliver sagt. I stedet kan den voksne sætte ord på det, der sker - både selve situationen, og det som (sandsynligvis) sker i barnet: "Pyha, du blev godt nok vred der, det kender jeg faktisk godt. Det er helt normalt at blive sur, når andre tager ens bedste legetøj." Sandsynligvis siger jeg, fordi vi voksne må erkende, at følelserne er noget vi tolker for barnet; du har altså magten til at definere om noget er normalt, godt, skidt, i orden. Hvornår noget er for meget eller overdrevet... Og husk at bemærke om du af og til kommer til at tillægge barnet voksne værdier, som for eksempel en manipulerende adfærd, diva-nykker og så videre. Bemærk også om du altid venter med at vise de helt store følelser, til du er alene. Det kan være sundt at græde og ligeså sundt for dit barn at se dig udvise menneskelig adfærd. Ingen kan være Supermor/far hele tiden.

Følelser er altid rigtige. Både børns og voksnes følelser kan afvige fra sidekammeratens, på trods af at de lige har oplevet nøjagtig det samme. Følelserne kan der ikke ændres på, men en uhensigtsmæssig reaktion; det kan der arbejdes med. Det kan også være værd at overveje, om et følelsesmæssigt udbrud, som ikke stemmer overens med barnets normale adfærd, kan skyldes følelser ikke-relateret til den udløsende situation. Lyt og spørg ind, den tid som bliver brugt på opmærksomt nærvær kan være nok til at barnet føler tryghed til at tale ud.

Husk at børn lever i nuet og ikke forstår, hvis du venter med at forklare til du selv har tid. Chancen er misset, og du må vente til næste gang. Jo flere gange en uhensigtsmæssig adfærd får lov at passere uden at du får talt med barnet om det, jo sværere vil det være at ændre på. Måske tiden er bedre brugt nu, mens sovsen brænder på, end når den dårlige vane sidder fast som indgroet adfærd. Adfærdskorigerende kritik kan sagtens være konstruktiv, især hvis den gives på baggrund af kærlighed og omsorg. Den charmerende diktator i hjemmet kan blive klassens bølle, som de andre ikke gider lege med.

Ærlighed er vejen frem. Vær ærlig og fortæl barnet, hvordan du selv har det, og hvad du selv oplever. Voksne kan også være trætte og uoplagte eller i dårligt humør! Tit er det kun det gode humør, som italesættes, Også dette er en måde hvorpå barnet kan få opfattelsen af, at vrede og sorg er ikke noget, der skal tales om. Det kan være svært at lære at bearbejde følelser, hvis man aldrig ser eller hører om andres oplevelser og følelser.

Hvad er det egentlig du vil, mor Rikke?

Ara sagde til mig: "Prøver du på at gøre mig vegetarisk eller hvad?"

Jeg har ikke haft en strategi eller en som sådan direkte formuleret plan, så jeg måtte bare svare hvad der kom til mig: "Nej, jeg prøver på at få dig til at vælge selv."

Miseren tog udgangspunkt i en ikke-ægge salat sandwich. Da jeg aftenen forinden havde spurgt hende, hvad hun kunne tænke sig at få med i madkassen, var svaret, at hun var ligeglad. Så det endte med, blandt andet, den der sandwich med ikke-ægge salat. For når man ikke vælger, vælger andre for en; sådan er det med rigtig mange ting her i livet. Og de, der vælger, træffer valg baseret på egne præferencer (og hvad der er i køleskabet). At andre hele tiden vælger for en, udvikler ikke handlekompetence, og det var hvad der slog mig, da vi stod i den der ikke-ægge salat: Jeg vil gerne have, at hun lærer at vælge selv. Aktivt tager stilling. Er en deltagende og engageret medspiller.

Mit svar fik hende til at vælge: "Kyllinge-pålæg." Fint nok. Sådan skal det være! At jeg er vegetar får mig ikke til at sige, Ej, det dur ikke - prøv noget andet, indtil du siger ikke-ægge salat. Det er kun mit valg, ikke hendes. Jeg er ikke så fanatisk, som man kunne formaste sig til at tro, så når Ara sidder og kysser sine pølser eller siger Jeg elsker dig til sin bacon, er jeg faktisk bare rigtig glad for, at hun overhovedet ikke tager hensyn til, hvad jeg måtte føle overfor det bacon der. Det er jo ikke mig, der skal spise det. Så længe hun ikke klasker mig i panden med det, er det cool nok. 

Det er en svær diskussion at have med voksne. Hvorfor gør jeg ikke det ene og hvorfor gør jeg ikke det andet? Jeg føler ikke, jeg kan være en del af den veganske subkultur, fordi jeg oplever det som værende en enten eller ting. Jeg kan ikke med den ene hånd stege bacon til andre folk, mens jeg med den anden hashtagger veganer om min egen mad... Hvor er den subkultur som bare siger Gør hvad du føler for?...

En fanatiker er en "person som ensidigt (og overdrevent) støtter eller kæmper for et bestemt synspunkt, eller som ihærdigt eller med stor begejstring dyrker en bestemt interesse". Gør jeg det? Overdrevent er selvfølgelig en subjektiv størrelse, men jeg vil selv sige nej, jeg er ikke fanatiker. Og jeg prøver dog ihærdigt på at holde det sådan, især overfor andre mennesker, fordi jeg ønsker at beholde min selvforvaltning - jeg vil ikke pådutte nogen noget og håber de på samme måde lader være med at dutte mig - og desuden ønsker at signalere overfor mit barn/andres børn, at det er da det top fedeste! At vælge selv, pyyyyyh! Det er bare nice!

Med til fanatisme hører vel også manglen på evnen til at se opturen i andre ting, end det man selv vælger. Her er også religion et fantastisk og aktuelt emne. For mig er religion, hvad det er: "et samfunds eller en kulturs organiserede tilbedelse af en gud, guder eller overmenneskelige kræfter og den livsopfattelse og de ritualer der knytter sig hertil". Bom bom, ikke så meget at sige lige om det, fordi jeg selv opfatter mig som så meget andet end en troende person; utilitarist, ateist eller hvad end man vil kalde det. Jeg synes, det er en bemærkelsesværdig evne folk kan have til helt at overgive sig til ting på den måde. Det synes jeg ikke helt er en dårlig ting, tro kan få mangt og meget til at virke overkommeligt for den troende... Men det er ikke noget for mig. Biblen derimod, det er dælen dulme en god historie! Jeg var vild med religion, da jeg var barn og elskede, når vi fik læst højt i skolen og bare skulle sidde og lytte og tegne. Den gider jeg godt tale om, den er vi begyndt at læse herhjemme. Den nemme udgave for børn, den med store bogstaver, som passer en spirende læser. Og vi er enige om, at det er da godt nok nogle fantastiske historier - en mand, der kan dele havet! WAUW! 

Jeg synes, der er mange ting man skal tage stilling til som forælder. Man kan postulere, at jeg som vegetarisk ateist ikke har noget at lære min datter om Gud og bacon, men jeg vil nu gerne give mit besyv med alligevel. Jeg håber, at jeg formår at gøre det så nuanceret det nu er muligt.

Pædagogisk værktøj - Bogstaver

I børnehaveklassen/0. klasse lægges fundament til øvrige (måske mange) års skolegang og selvom undervisningen er præget af leg og kreativ udfoldelse, må der for så vidt muligt gerne komme lidt under hjelmen på børnene. Fra Undervisningsministeriet er der formulerede fælles mål; dette er mange forældre ikke klar over eller ikke opmærksomme på, fordi de tror det egentlige skolearbejde først starter i 1. klasse. 

Se mere her: http://www.emu.dk/B8rnehaveklassen

- altså er der et mål med undervisningen; børnene skal lære noget de kan bruge videre. Dette kan man som forælder være for eller imod. Uanset hvad man synes, kan der være fordele i at støtte op om den undervisning der foregår, og til det er der forskellige metoder/værktøjer. Jeg foretrækker at lave mine egne, da det så passer til netop vores forudsætninger.

Her i hjemmet er vi begge overvejende visuelt orienteret, og på baggrund af tilbagemelding på sprogscreening fra talepædagogen, var jeg opmærksom på at have følgende overvejelser omkring arbejdshukommelse med i processen:

Arbejdshukommelse, kaldes af nogle også korttidshukommelse, og hænger sammen med hukommelsesspændvidde, som handler om den udstrækning en hukommelse evner at bære informationer. Korttidshukommelsen har en begrænset kapacitet og normalt arbejdes der med formodningen om, at vi kan bære syv enheder ad gangen (to fra eller til). Efterhånden som personer oparbejder erfaringer med enheder, gøres det muligt at skabe sammenhæng, som samler enheder og derved reduceres materialet - BINGO - man kan huske mere!
(Ovenstående er meget groft skitseret op og kun et udtryk for de tanker jeg havde. Undersøg evt. nærmere selv på hele den del der...)

Jeg konkluderede hurtigt, at den måde jeg har lært at opdele alfabetet på, må skyldes denne teori om de syv enheder. Så det værktøj jeg må give videre er altså ideen om et alfabet, der består af 28 bogstaver opdelt i fire blokke af syv. 

I skolen er Ara dagligt blevet præsenteret for et nyt bogstav (tre bogstaver om ugen). På forhånd har vi forældre fået ugens bogstaver oplyst, for på den måde at kunne arbejde hjemme ved at finde ord, stave, øve osv. Vores morgenrutine inkluderede således en snak om dagens bogstav - er det en vokal eller en konsonant, hvad har vi i huset som starter med det, osv osv. Løbende satte vi bogstaverne op på væggen; vokaler for sig og konsonanter for sig. Til slut har vi talt om, hvordan alfabet-melodien har pauser for - YUP! - hvert syvende bogstav, og vi har så sat bogstaverne op sådan. (Jeg ved ikke, hvorfor udvikleren af materialet Gyserslottet har valgt at tage W med; måske fordi Whopper er sådan et dejligt ord eller fordi WC er så let at stave. http://www.abcleg.dk/gyserslottet )

Vi er så nået hertil: 

I denne uge afsluttes Gyserslottet (det materiale personalet har arbejdet ud fra), og børnene starter op på et nyt projekt. Der vil fortsat blive talt om bogstaver, men med et mindre fokus (så vidt jeg kan forstå). 

Vi vil lade vores alfabet hænge lidt endnu og arbejder videre med sprog, billeder og IT (endnu et af de formulerede mål). Et ad gangen tager vi et bogstav ned, og Ara skal så selv (med mig ved siden af) finde på et ord, der starter med bogstavet - finde billeder på nettet - printe billederne ud og klistre det hele samlet i en bog. På den måde får vi taget alfabetet ned i en lige så læringsrig proces, som vi fik sat det op.

Alle for en - Husk at donere din flaskepant til Care Danmark

Legegrupper er åbenbart en udbredt ting i folkeskolen, og noget jeg har tænkt en hel del over. Jeg er ikke klar over, om det er noget vi (ja! Vi) bruger på vores skole, men jeg nåede i nat den konklusion, at hvis det ikke er - så vil jeg foreslå, at vi starter!

Ja, noget af en overraskende udmelding fra en inkarneret menneskehader, men lad nu min personlighed ligge for en stund og antag, at jeg er en helt almindelig forælder, som blot ønsker det bedste for mit barn og hendes venner.
Min første tanke og udmelding om de dersens legegrupper: Det deltager vi ikke i. Og min datter vil heller ikke. Når jeg spørger hende, siger hun helt sikkert nej!
Min begrundelse var noget med, at hun kan da sagtens finde ud af at lege med de fleste, så hvorfor skal jeg belemres med fremmede børn, som slider på mine nylakerede gulve, æder mine bananer og tisser ved siden af toilettet... Er det ikke pædagogernes, lærernes og forældrenes ansvar? Hvordan kan det blive mit problem?

... Det er mit problem, fordi jeg er klar over, at der er et problem. Jeg kan ikke se det ske og ignorere, at de her børn og deres forældre lider. Det er svært at være udenfor, svært ikke at mestre det sociale spil og ikke kunne gennemskue de andres mærkelige regler. Ting tager tid, og alt skal læres på et eller andet tidspunkt. Og eftersom det at socialisere, ikke er noget, du kan gøre alene, kan du heller ikke lære det, eller løse sådan et problem, alene. Der skal folk til! De kloge voksne strikker en pædagogisk strategi sammen, noget med værktøjer og metoder; dem om det, men hvis der ikke er nogle børn at tale og lege med - ØVE sig på - strander alle de gode intentioner. 

Både mit barn og jeg er spillere på den sociale arena, hvor de andre børn og deres forældre befinder sig - ja, puha! Nu blir det langhåret! for det betyder altså, at vi bevæger os indenfor den samme kreds, så vi er ligeså afhængige af dem, som de er af os!! Så er jeg da godt nok noget af en lort, hvis jeg ikke gerne vil dele mine bananer - for jeg vil jo gerne have, at andre deler med mig. Simpelt: Vil jeg være en del af problemet eller løsningen? Vil jeg trække mig, sidde og være sur over, at der ikke er nogen, der gider lege med mig? Vil jeg være tilfreds med, at min datter leger, mens andre står alene?... Jeg vælger at prøve at være en del af løsningen, for bananer er nu alligevel bedre, når de deles med en god ven.

Hvordan vil jeg fremlægge projektet for min datter? Som forælder har jeg definitionsmagten overfor mit barn, og eftersom jeg er meget begejstret for denne her legegruppe, vil jeg ikke have noget problem med at sælge ideen! For det er en PISSEHAMRENDE god ide! Wuuhuu!! Julelys i begge øjne.

Jeg vil fortælle hende, at der kommer - ikke "Vil du?" - der kommer nogle søde børn for at lege. Og så vil jeg sammen med hende planlægge nogle lege, klargøre rekvisitter, bage nogle boller, brygge noget saftevand... Og når vi så et par dage efter går vores aftentur for at samle tomme flasker til Care (http://www.care.dk/doner-din-flaskepant-og-vind-en-drommerejse/) kan vi evaluere på legegruppen, tale om hvad vi kan gøre anderledes næste gang. Måske havde vi ikke nok bananer?

Skolestart - Symbolark

Ved hjælp af Picto-Selector kan du lave symbolark. Et symbolark er .... TA DAAAA - et ark med symboler (eller piktogrammer, om du vil). Symboler med en indlysende betydning*, kan være med til at overskueliggøre et mindre forløb eller en hel dag. Dette kan bruges som støtte til personer med særligt behov, men kan også med fordel bruges i en helt almindelig familie med en helt almindelig hverdag.
Jeg har først i dag fået kastet mig over Picto-Selector, det kan du finde gratis til download her:

http://www.pictoselector.eu/index.php?option=com_content&view=article&id=101&Itemid=221&lang=en

Ret simpelt værktøj med rigtig mange muligheder!
Jeg kunne ikke finde ud af at læse det skoleskema, som var lagt på forældre intra. Jeg spekulerede på hvordan børnene skulle kunne bruge det?! Så tænkte jeg lidt videre over hvad og hvordan jeg gerne vil bruge sådan et skema sammen med min datter. Hmm... I gang med Picto og en lille halv time senere havde jeg et skema. Uden kursus eller noget, så tag du også bare fat i tastaturet!

Min intention er, at dette skal være hendes værktøj; derfor skriver hun selv ugedage på efterhånden, som hun øver dem i skolen. Det er nemlig noget jeg ved, børnene laver her den første uge; gennemgår ugens dage og skriver dem op i deres hæfte.
Desuden ønsker jeg at skabe et overblik over dagen, og på den måde forhåbentlig også ro, for hende. Hun stiller tit spørgsmål om, hvorvidt "folk" nu ved, hvad de laver (hvor har hun dog det fra?? Nå, det må blive en anden blog). Men jo; de ved det godt! Det viser skemaet. Og ja! De glemmer ikke, at der skal være tid til at tage madpakken frem; det er også planlagt og ført ind i skemaet.
Jeg har ikke skrevet tidspunkter på skemaet; dette for overskuelighedens skyld. Det er ikke vigtigt endnu. Det skal være nemt og det, der netop er sådan en stor fordel ved at bruge symboler, er, at et enkelt billede kan forklare en masse. Når først vi har talt om symbolerne og hvilken betydning, de skal have, vil hun kun have brug for at se på skemaet og vide, hvad der skal ske i dag.
Derudover er der de åbenlyse fordele ved at have et skema; vi kan se hvornår hun skal have gymnastiktøj med og senere vil også biblioteks-turdag og Udeskole blive tilføjet.



*Indlysende betydning skal ikke tages helt bogstaveligt. Individuelle symbolark udformes som brugeren ser det mest anvendeligt. Så har et symbol den betydning, som netop dette individ vil tillægge symbolet uden hensyntagen til hvad naboen måtte synes om fortolkningen.

Voksne, I er simpelthen så røvkedelige!

Alle de sjove voksne skal gå udenom dette indlæg. Alle de RØVKEDELIGE voksne skal læse det. 

Og helst 3 gange!

Et barn. En gynge i fuld fart. Vinden i håret. Nakken tilbage. Blikket op i himlen. Det er skønt. 

Indtil en af de voksne kommer løbende, mens hun vifter med armene og råber: PAS PÅ DU IKKE BRÆKKER NAKKEN!!!

Et løfte om en hyggelig formiddag ved et bål. Bare Ole på knap 3 år og hans 37 nærmeste venner. Udsigten til lækkert lunt snobrød. Aaaaah. Solen skinner. Det er skønt... 

Men nej, vel! For i virkeligheden er en tur omkring bålet en pinagtig affære for alle involverede. Det handler om en middelaldrende mand, der har fået en lighter med af konen, og nu - endelig - får han lov til at lege med ild. Ild og tændvæske!! Det er NU og nytårsaften! Alt andet er ligegyldigt. 

Så pyt med de 38 flæbende unger, der iført hue og flyverdragt sidder i direkte solskin og venter på at få udstukket en kvist med halvanden kg dej balancerende på spidsen. 

Pyt med, at de ikke kan bære dej-byrden, og derfor sidder med brødet NEDE i bålet; det er jo kun sort udenpå. "Det er sprødt, det knaser så dejligt!" 

Pyt med røgen i øjnene; det svier jo kun nu og... "DET må du altså tage med, når du nu er så heldig, at vi har tændt bål".

Pyt med, om de hellere vil lege indianere og danse om bålet. Vi er her sgu ikke for at more os! Det er faaaarligt, sådan at tænde bål. Det jo derfor vi gør det! De små skal lære at have respekt for de her vilde og spontant opståede bål, vi alle af og til møder i det benhårde gademiljø. Så det er altså meget vigtigt, at alle børnene sidder og glor ind i bålet den times tid, det her projekt tager. 

Og Gud og nåde trøste den flab af en unge, som ikke vil deltage! For nu har vi tændt det f****** bål for DIN skyld, og så skal du saftsuseme ikke alene BAGE, men også ÆDE det sorte resultat. 

To piger. En tynd madras. Pigerne ligger på maven. Sludrer og aer hinanden i håret. En tredje piger kommer til. De taler lavt og fniser; det er kvalitets-tid. 

Meeeeeen bare ikke i nærheden af ham pædagogen, som lige minder om, at her i huset ligger vi kun på ryggen.

Jeg finder en fjer på legepladsen og en dreng kommer interesseret hen: Årh! Hvad har du??! 

Det er en fjer, siger jeg, vi kan tage den i håret og lege indianere ovre ved bålet! Yay!!

Han ser meget betænkelig ud og siger lidt skuffet, at det må han ikke for sin mor, der er sygdomme i fjer man finder på gaden.

Suk. Stakkels barndom. 

Det handler lidt om sex og rigtig meget om David

Kender du det... Du sidder og sludrer med din bedste ven... Du øser ud af dit kærlighedshungrende hjerte.

Du taler op af stolper og ned af vægge. Du keeeeder dig alene lørdag aften. Du er træt af at gå i biografen alene. Og så siger din ven, din fortrolige, din kammerat: "Du er trist, jeg gir sgu en luder! Og ikke bare en tarvelig, nedtrykt en! Næ, du! Du skal sgu have en af de lykkelige!! En, af dem, der gerne vil!"

Nå, det kender du alligevel ikke?? Nej, vel, for det er ikke sådan vi behandler hinanden. Men det er altså så alligevel noget man kan risikere/være så heldig at støde på, lige her i Danmark.

 Jeg har hørt pædagogisk personale prale med at have skaffet prostituerede til brugere med nedsat funktionsevne og stødte sågar forrige år på en underviser, som mente, at det var noget, vi (som uddannet pædagogisk personale) skulle være klar til, altså at gribe knoglen og foretage OPKALDET. Så sad jeg der og tænkte... Skal jeg hente en på Istedgade eller skal jeg ringe efter en? Er det ikke lidt utjekket at hente en luder i tog og bus? Skal jeg sørge for at få en kvitto?? Hvem skal godkende pågældende kvindemenneske??

Mens jeg sad der og tænkte, faldt jeg over en statusopdatering på Facebook, et indlæg skrevet af en skarp ung mand, som ved rigtig meget om emnet, David Køhn Frantsen. Det vil jeg gerne dele med en masse, så her er det:

NU kommer jeg med mine kræfter, i kampen mod prostitution. Dette her indlæg har jeg forberedt mig på, i RIGTIG lang tid! Må gerne deles, og oversættes til forskellige sprog: 

TIL DIG, DER SKAFFER PROSTITUEREDE TIL HANDICAPPEDE

Jeg er 22, har autisme, ADHD og OCD. Jeg har været i det danske handicapsystem, lige siden jeg var 16. Der har jeg mødt søde, højtuddannede, og godt begavede pædagoger. Og så alligevel... Mange af pædagogerne, psykologerne, og seksual-vejlederne har denne holdning til fælles: "Vi skal hjælpe handicappede med at få kontakt til en professionel prostitueret, som helt frivilligt har valgt det!". For at sige det rent ud: De tror på historien om, at der findes kvinder, som elsker at have sex med mænd for penge. Mænd skal da have muligheden for at få den dyppet, helt skyldfrit!. 
Jeg har ikke haft en kæreste i mange år. Og det er ikke, fordi jeg ikke har villet. Jeg har bare haft susende travlt. Da jeg siger til min daværende psykolog, at jeg godt kunne tænke mig en kæreste, siger hun: "Så gå dog bare til en luder! Ikke dem fra Istedgade! Bare dem, der frivilligt har valgt det!". Jeg følte det SÅ krænkende. Jeg følte, at hun misbrugte min tillid. 
En pædagog sad en dag og pralede med, at hun havde skaffet en prostitueret til en, der havde siddet i fængsel for vold. Og til flere foredrag om handicappede og seksualitet har jeg måttet lægge øre til, at handicappede bare skal have kontakt til en prostitueret, så de kan få sex, sex er ligesom æbler, der bare hænger på træerne og venter på at blive plukket. Jeg er ligeglad med, om det stadigvæk er lovligt at købe sex i Danmark. Man – og især pædagoger, der har et ansvar for mennesker, der har behov for hjælp af forskellig slags - bør tænke ud fra deres samvittighed. Prostitution er uværdigt, både for den, der køber, og den, der prostituerer sig. 
Jeg håber bare af hele mit hjerte, at købesex forbydes i Danmark. Vi er jo allerede endt som Skandinaviens Pattaya. En seksual-vejleder sagde til mig, for et år siden: "Hvor er det synd for dig, at du ikke har en kæreste, men jeg kan da skaffe dig en luder og fortælle hende om dig og dine behov. For der findes altså piger, der VIRKELIG brænder for det!". Jeg var ved at eksplodere af raseri, og skreg af mine lungers fulde kraft: "Helt ærligt: Tror du virkelig, at det bare er ren luksus at skulle lægge krop til 10 mænd på en dag?” Han grinede bare og sagde: "Så længe det er lovligt, er der ikke noget i vejen for det! Hvis handicappede vil have sex, så skal jeg da med glæde skaffe en luder til dem!". 
Jeg vil gerne sige til alle jer – pædagoger og seksualvejledere - der arbejder med handicappede: Så længe det er lovligt at købe sex, skovler alfonserne penge ind med god samvittighed. Vi lever åbenbart stadig væk i et mandsdomineret samfund, på trods af at vi har en kvindelig statsminister og ligestilling i tronfølgeloven.
Da Straffelovrådet(der i øvrigt kun består af mænd) i november 2012 skrottede et forbud mod købesex, havde de ikke engang inddraget en nuværende eller tidligere prostitueret eller i det mindste fået en svensk politimand til at komme og holde foredrag om, hvordan den svenske sexkøbslov virker. 
Jeg har heldigvis aldrig været sammen med en prostitueret. Min samvittighed er nemlig ALT for stærk, og det er jeg glad for! Der findes heldigvis mange instrumenter, der kan hjælpe handicappede med at få taget toppen af trykket. Og desuden er sex ikke en menneskeret. Tro mig: Et forbud mod købesex vil være det mest effektive middel i kampen mod prostitution! Rygning var indtil for få år siden helt accepteret, og folk røg alle vegne. I dag er holdningen til rygning vendt. Det vil også ske med sexkøb, hvis man forbyder folk at købe sex. >Vent bare; når der står: "Sexkunde anholdt!", så vil pædagogerne få noget at tygge på! Og de handicappede vil blive fri for at få krænket deres værdighed og samvittighed med tilbud fra deres hjælpere om at skaffe en prostitueret. Til alle jer, der vil forbyde købesex i Danmark og resten af verden: FOREN JER!!

Jeg kan godt forstå, at David føler sig trådt på, og jeg nærer den største respekt for hans indsats på dette område. Jeg har talt med David og kan love jer for, at det her er noget han virkelig brænder for. 

Som studerende i det pædagogiske virke føler jeg, at jeg må forholde mig til emnet: Skal udviklingshæmmede snydes for kærlighed, nærvær og intimitet, fordi det er svært at håndtere? Kærlighed og sex er ikke nemt at have med at gøre, ikke engang for os selv, hvordan skal vi så kunne handle for andre, støtte og vejlede dem? Især hvis vi har med individer at gøre, som intet verbalt sprog har!?
Pædagogisk arbejde har mange facetter, men handler unægteligt rigtig meget om at hjælpe børn, unge og voksne med at socialisere; altså skabe og vedligeholde relationer. Det kan være krævende arbejde, naturligvis! Du skal holde dine egne grænser og bevare din egen integritet - alt i mens du lærer en teenager at respektere egne + gruppens + dine grænser; du skal søge at bevare hans integritet og autonomi/selvstændighed - SAMTIDIG med du lige sørger for, at denne dreng bevarer en kritisk tilgang i sin kontakt til andre mennesker. MENS du bager spelt/quinoa-boller uden sukker. OG fotodokumenterer!

… Så ja! Det er unægtelig lettere at skaffe betalingssex, end det er at lære andre at få en kæreste. Måske er det her man i det pædagogiske fag lige tjekker op på etik og moral og spørger sig selv: Er jeg pædagog eller pimp?

Nu er det jo ikke pædagogerne, der har magten. Det har politikerne og den 27. februar offentliggør EU om købesex skal kriminaliseres eller ej for alle medlemslande.